2012 er i gang og jeg er tændt, for der er så meget jeg gerne vil sætte i gang og se ske. Igennem de sidste 5 år har jeg søgt og arbejdet hen i mod et nyt meningsgivende fokus med min designpraksis. Jeg har stoppet op og kigget på mit hidtidige virke og glædet mig over de mange erfaringer jeg har erhvervet fra 16 år i business, men også erkendt at jeg ser konventionelle designløsninger som ‘part of the BIG problem’. MEN samtidigt er designpraksis også et fantastisk redskab, der kan materialisere vores samtid på alle mulige måder, – og dermed også kan være ‘part of the solution’, hvis altså designere griber i egen barm og vælger det. Det prøver jeg at gøre og arbejder derfor i dag på at skabe udvikling og forandring i og med designfaget, så så mange som muligt kan få mulighed for at medvirke til en positiv udvikling hen imod en bæredygtig fremtid til vores fælles bedste.
Jeg er blandt andet blevet inspireret af at deltage i seminar, workshops og af at læse: Cradle to Cradle, Rigdom og vækst uden affald, What’s mine is yours, The rise of collaborative consumption af Rachel Botsman og Roo Rogers og ikke mindst MIT professor: John R. Ehrenfeld’s bog ‘Sustainability by Design’, og hans personlige vision om – ‘I am the possibility that human and other life will flourish on the planet forever’. Denne ‘definition’ på Bæredygtighed ligger tæt op ad Brundtlandrapportens “Our Common Future”: Sustainable development is the kind of development that meets the needs of the present without compromising the ability of future generations to meet their own needs.
Nu arbejder jeg på at konkretiserer hvordan vi rent faktisk og praktisk kan bruge design til at skabe bæredygtige designløsninger. Som det første anser jeg det for nødvendigt at udarbejde en konkret og mere præcise definition af buzzword’et BÆREDYGTIGHED. For hvad betyder det at noget er bæredygtigt? For hvem og hvordan er ‘det’ bæredygtigt? Der skal kigges på certificeringsordninger og erfaringer på området, så jeg derefter udfra denne definition kan vurdere hvor og hvornår bæredygtighed er tilstede, og siden kan bruge denne viden aktivt, når der skal udvikles bæredygtige designløsninger. Jeg ønsker derefter at undersøge designprocessen, for at afgøre om denne proces skal videreudvikles for at være målrettet bæredygtige designløsninger, og fordi jeg savner konkrete handleanvisninger på HVORDAN design kan medvirke til at skabe bæredygtige designløsninger. En slags Best Practise for Bæredygtige Designløsninger. Dette er mine ydmyg mål for 2012…
Helt overordnede er målet ‘The Sustainable Agency’. The S-Agency. Et bureau der uddanner agenter der arbejder på at skabe bæredygtig udvikling og forandring i egne handlinger og for fællesskabet. Agenterne kan meget vel være designere, det ser jeg selvfølgelig som oplagt og arbejder allerede på det i gennem designundervisning på Designskoler og i egen praksis. Men alle kan blive agent for bæredygtighed. Det er et personligt valg, en beslutning om at vælge det til og at begynde en forandringsproces som kan starte på alle niveauer i alle mennesker liv, lige nu. Mens vi udarbejder de egentlige bæredygtige løsninger kan vi starte med de reduktionistiske tiltag som sparepærer, cykel i stedet for bil, delebil mm. For bæredygtighed skabes ikke over-night og ikke af et menneske alene eller af én god ide, det skabes ved mange bække små og langsigtede planer om store forandringer både nedefra og oppefra med politiske tiltag og lovgivning. The S-Agency’s vision er at medvirke til denne udvikling ved at skabe, samle og dele viden om bæredygtighed, så alle kan være med. Det begynder med dig og mig, her og nu.
På den helt korte bane er min næste opgave eksamen i ‘Vejledningsmetoder og processer’ d. 9. jan. Jeg er godt i gang med en PD: Pædagogisk Diplomuddannelse, hvor jeg videreuddanner mig til design underviser ved at bygge videnskabsteori, viden om pædagogik og forskning, samt nye og gamle vejledningsmetoder oven på mine erfaringer som designer. Jeg gør dette fordi jeg ser undervisning som en vej til at påvirke nye designere og dermed skabe større mulighed for forandring. På mandag gælder det således eksamen i ‘Vejledningsmetoder og processer’, hvor jeg undersøger hvilke vejledningstilgange der er hensigtsmæssige i designundervisning, hvilke positioner vejleder kan veksle imellem, så man bedst kan udvikle den studerendes potentiale som designer. Det handler især den Anerkendende og den Narrative vejledning med støtte af eksternalisering, metafor og stillaserende samtaler, hvor vejledning skaber plads til de nødvendige læringsformer og samtidigt åbner op for en skabende dialog, så den studerende kan udfolde og udfordre sit eget æstetiske potentiale.