Designfaget har igennem mange årtier bevist sine fantastiske evner som skaber af mange af de objekter, der udgør den vestlige livsstil. Designere har leveret oceaner af brugbare produkter og løsninger, der tilfredsstiller menneskers mere eller mindre basale behov. Design leverede også varen til ‘Hyper Consumption’ som styrede den vestlige verdens forbrug udover alle grænser i en hektisk højkonjunktion fra 90’erne og ind i dette årtusinde. Men nu har kriser, kredit- og boligbobler, økonomisk kollaps, samfunds-udvikling og klimaforandringer vist os, at denne måde at leve på ikke er holdbar, fordi der åbenbart er grænser for vækst (The Limits to Growth), og den vestlige livsstil er måske ligefrem blevet sin egen værste fjende. Det materielle overforbrug og konstante krav om vækst er åbenlyst ubæredygtigt i længden.
Denne erkendelse har skabt et tomrum, en timeout, en tiltrængt, strategisk tænkepause, hvor bevidstheden og behovet for forandring vokser, og bud på nye løsninger efterspørges. Selv har jeg overvejet, hvordan vi kom hertil? Hvad er mit ansvar som menneske og som designer, og det mest interessante: Hvilke nye mål og midler giver nu mening?
Overvejelserne har gjort det tydeligt for mig, at vi står overfor udfordringer så store, at vi med Einsteins ord: Ikke kan løse problemet ved at tænke i de samme systemer, som vi var i, da vi skabte problemet. Samtidigt mener jeg udviklingen også viser, at menneskers handlinger ikke er betydningsløse, for mennesket indgår helt grundlæggende i et stort, fælles system, som vi alle er afhængige af og selv er med til at konstruere, om vi er os det bevidst eller ej. Og det er lige præcist menneskets evne og trang til at konstruere både genstande og mening i deres liv, der er udgangspunkt for den udvikling jeg ønsker at designfaget skal udfolde. Vores livsstil har på samme tid skabt et kæmpe stort behov for forandring og vi designere er ‘part of the problem’. Men måske kan vi også være en del af løsningen, for vi besidder et unikt og vel afprøvet redskab, som kan udtænke og skabe nye løsninger. Redskabet er designprocessen og målet er derfor nu at udvikle designpraksis så den målrettes bæredygtige designløsninger. Simpelthen fordi det giver mening og er en interessant fremtidig forretningsmulighed:
‘Red verden og bliv rig på det!’ – Tor Nørretranders
Læs også Tor Nørretranders i Politiken – Vi kan både få guld og grønne skove
