Gennem det seneste år (jeg begyndte i februar 2025) har jeg arbejdet med et projekt, jeg kalder Skov Cirklen.
I skoven nordøst for Raadvad Fabrik har jeg samlet nedfaldstræ og formet en cirkel. 10 meter i diameter. Med en åbning i midten – en brønd, en kilde, et centrum.
Et sted, der ikke var der før. Et åbent rum. Et regenerativt artwork-in-progress.
Offentligt – fordi skoven er fælles.
Personligt – fordi noget i mig er blevet forbundet til dette sted.
Jeg går derud igen og igen. Ikke for at bygge videre.
Men for at være der.
Fra det, vi kan måle – til det, vi kan mærke
Jeg er uddannet produktdesigner fra Designskolen i 1994.
Jeg er vokset op med idéen om, at form follows function.
At vi former verden ud fra menneskets behov.
At vi løser problemer. At vi optimerer.
Det gjorde jeg i en del år og blev så kritisk omkring formålet.
Derfor rettede jeg blikket mod hvordan design kan bidrage til mere bæredygtighed.
Arbejdede med materialer, systemer, værdikæder.
CO2e, dokumentation, lovgivning og regulering.
Alt det, vi kan måle.
Alt det, vi kan bevise.
Men der var noget, der mangler.
Et andet sted at lytte fra
Jeg mødte Teori U.
Og begrebet presencing.
At være til stede – i nuet og i det, der er ved at blive til.
At tage et ansvar.
At aflære, at se egne vaner og det vi ved,
og give plads til det vi endnu ikke helt forstår.
Et skifte:
fra form follows function
til form follows consciousness.
At det, vi skaber, formes af den tilstand, vi skaber fra.
At zoome ud
I Design for the New World stiller Ida Engholm et enkelt spørgsmål:
Hvad har jorden brug for?
Ikke mennesket i centrum.
Ikke brugeren alene.
Men helheden.
I DesignWISE bliver design ikke kun en proces “derude”
men også en bevægelse “herinde”.
En vekselvirkning.
Mellem det indre og det ydre.
Mit undersøgelsesrum
Jeg begyndte at interessere mig for bevidsthed.
Ikke som teori.
Men som erfaring.
Hvad er det egentlig, vi oplever verden igennem?
Og hvad betyder det for det, vi bringer til verden?
Det er ikke et let emne at tale om.
Måske fordi det ikke kan måles.
Måske fordi sproget hurtigt slipper op.
Så jeg begyndte et andet sted.
Jeg kaldte det min mentale tilstand.
Og stillede et enkelt spørgsmål:
Hvad sker der med det, jeg skaber,
når min indre tilstand ændrer sig?
Skov Cirklen
Det er her, Skov Cirklen bliver mit laboratorium.
Jeg går derud.
Er i cirklen.
Nulstiller og gør først – så lidt som muligt.
Lytter.
Til skoven.
Til kroppen.
Til det, der opstår i stilheden.
Tænker, arbejder, fokuserer på udvalgte opgaver.
Over tid begyndte noget at forskyde sig.
Ikke som en idé.
Men som en oplevelse.
Øjeblikke, hvor grænsen mellem mig og det omkring mig føltes mindre tydelig.
Som om opmærksomheden ikke kun var min.
Som om forbindelsen ikke kun gik én vej.
Jeg ved ikke præcis, hvad det er.
Og jeg er ikke sikker på, at det er noget, der skal forklares.
Men jeg kan mærke,
at det har betydning.
Videre
Det, jeg undersøger nu, er ikke kun, hvad vi skaber –
men hvorfra vi skaber.
Og hvad der sker,
når vi begynder at tage det sted alvorligt.
I de næste posts vil jeg forsøge at beskrive nogle af de oplevelser,
der opstår i Skov Cirklen.
Ikke som sandheder.
Men som observationer.
Fra et sted i skoven,
hvor noget – stille og roligt – er begyndt at svare igen.
