I min sammensat Pædagogiske Diplomuddannelse vælger jeg moduler, som jeg mener udvikler og styrker mine undervisningskompetencer og samtidigt udvikler min egen designpraksis. I modulet ‘Vejledning og Supervision’ handlede min eksamensopgave om den ‘Narrative vejledningstilgang‘ og ‘Domæne teori’. Her lidt om tankerne bag den narrative vejledningstilgang.
‘Beware of the stories you tell yourself, for you will surely be lived by them’,
– William Shakespeare.
Det narrative kan ses som en metafor, der beskriver at vi mennesker oplever og erfarer vores liv gennem de historier vi selv og andre fortæller om os, og som vi opfatter som virkelighed. Vejledningstilgangen har sin oprindelse i blandt andet den amerikanske psykolog Jerome Bruners ideer om, at imens livet flyver forbi organiserer og tilskriver vi det mening gennem fortællinger. Og det er denne ide om en konstant skaben og genskaben af meningsdannende fortællinger, som fangede min opmærksomhed og gjorde mig nysgerrig for yderlig undersøgelse. I min eksamensopgave ønskede jeg at undersøge om det var muligt med udgangspunkt i vejledningstilgangen at videreudvikle spørgeteknikker og andre elementer, så det bliver et redskab for progression i designprocessen.
Som udgangspunkt handler den narrative vejledning om at vejlede mennesker der har et personligt eller fagligt dilemma, således adskiller mit formål med vejledning sig fra det mere private og personlige. Men tiltrods for de forskellige niveauer af alvor oplever jeg, at når designeren i sit virke skaber nye løsninger fungerer også hun som historiefortæller i udfoldningen af sine ideer – og trækker her både på personlige erfaringer samt research og input som hentes i omverden, bearbejdes og tager form i sporg, billeder og materialisering. Jo mere jeg i løbet af foråret lærte om den narrative vejledningstilgang, jo mere oplagt forekom det mig, at undersøge om nogle af de redskaber den narrative vejleder benytter kan videreudvikles og medvirke til refleksion og progression i designpraksis og -undervisning.
Vejleder benytter sig blandt andet af redskaber som: Eksternalisering, metafor, positionskort, klubmedlem, ‘the absent, but implicit’ og ‘bevidende teams’. Og i min opgave fandt jeg ved analyse af case fra undervisning på Kolding Designskole, at jeg allerede benytter flere af disse ‘metoder/ redskaber’. Og det kunne være interessant at uddybende og videreudvikle metoderne, så de bliver mere anvendelige i undervisning til, at øge bevidstheden om eget ståsted hos den enkelte studerende og dermed opnå bedre udfoldning af en personlig, meningsskabende projektfortælling. Desuden ligger der i opbygning og anvendelse af ‘Bevidende teams’ et stort potentiale som redskab til crowdsourcing. Således kommer disse erfaringer afgjort til at indgå i min fremtidige undervisning.
Tjek iøvrigt denne fantastiske østriger Stafan Sagmeister, som jeg har lånt illustrationer af til denne post.