Design af systemer til ReCYCLING

National Cirkulær Økonomisk Hub har afholdt seminar om DESIGN for ReCYLCING hos Teknologisk Institut i Århus, som er blandt partnerne i projektet. Ved denne lejlighed var jeg inviteret til at introducere begrebet, pege på værktøj og beskrive vejen fra inspiration til implementering. Med en case om Ocean Plastic, søgte jeg at understrege at design af systemer er af store vigtighed, særligt der hvor udviklingen er netop nu. Vi skal op i helikopteren og undersøge dét eller de systemer vores service /produkt er en del af. Hvem indgår vi i værdikæde med, hvem modtager vi arbejdet fra og hvem giver vi arbejde videre til? Hvilke systemer er denne værdkæde en  del af?  Blandt organisationer som arbejder med at beskrive og udfolde denne sammenhæng er bl.a. The Natural Step og her særligt deres Future-Fit Business Benchmark.Som et led i dagens program blev der afholdt workshop i de fire indsatsområder: Bygge & Anlæg, Plast & Emballage, Landbrug & Fødevarer, – og på workshoppen for Tøj, Tekstil & Træ (foto) diskuterede vi særligt vigtigheden af, – at de tekstiler der sendes ud til forbrugerne er giftfri. Det giver god mening på alle måder og ikke mindst, hvis man påtænker at designe til recirkulation, hvor tekstilerne genbruges og genanvendes. For hvem gider genbruge giftholdige produkter?  Compliance house introducerede et on-line værktøj, Safer Textiles som de har udviklet, som et led i Nordisk Ministerråds målsætning – om en renere nordisk mode industri. Safer Textiles hjælper dig til at få overblik over tilladt kemi i forskellige tekstiler. Vi hørte også om den danske virksomhed Neutral, som siden 2008 har fremstillet tøj med respekt for mennesker og planet. De er drevet af engagement og fokus på handling og løbende forbedringer og benytter internationale standarder for bæredygtighed, for at kommunikere at de arbejder med bæredygtighed i hele forsyningskæden. De mener det er helt naturligt – og egentlig bare en ‘Okay’ måde at drive forretning på.

Leave a Comment

Filed under Cirkulær Økonomi, Vidensdeling, workshop

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *