Innovationsprisen 2019

Med Innovationsprisen 2019 sætter VIA University College igen fokus på talenter indenfor innovation og entreprenørskab og der konkurrereres med ideer, der adresserer problemer indenfor bæredygtighed og cirkulær økonomi. Juryen bestod af Erik Rasmussen, grundlægger af Sustainia, Erik Løvgren Brejner, VIA University College, Flemming Frandsen, Connect Denmark, samt Hussam Mansour, vinder af Innovationsprisen 2018 med projektet ’Smart recycling’, der er et intelligent affaldshåndteringssystem, samt mig selv. Vores opgave var at vælge hvilke af de 5 projekter, der havde fået flest stemmer i løbet af dagen, der skulle tildeles 1. 2. og 3. pladsen og hermed præmiebeløb på 50.000, 20.000 og 10.000 gode danske kroner.

Projekterne blev vurderet udfra følgende kriterier:

  • Graden af innovation
  • At idéen gentænker fx et produkt, en proces eller en løsning til gavn for samfundet
  • At idéen er realiserbar
  • At idéen hænger forretningsmæssigt sammen

Årets vinder blev CikoTag
Vinderprojektet vil i fremtiden muliggøre langt mere genbrug af byggematerialer, idet de studerende fra bygningskonstruktøruddannelse på VIA University College i Aarhus havde udviklet en chip / en tag (CikoTag), som man kan implementere i byggeelementer. Chippen vil gøre det muligt at måle fugt, temperatur, viberationer i materialerne og der er desuden en gps. Informationer der vil gøre det muligt at vurdere, om hele eller dele af et byggeelement på et tidspunkt kan genbruges. Projektet adresserer en stor almen udfordring, da byggeaffald udgør 40% af den samlede affaldsmængde og har dermed adresserer projektet et stort fælles udfordring og har potentiale der rækker ud i fremtiden.

Andenpladsen gik til projektet VenomAid Diagnostics, som havde udviklet en prisbillig test, der kan diagnosticere slangebid på en måde, lidt på samme måde som en graviditetstest. Produktet er udviklet til tredjeverdens lande, hvor tusindevis af mennesker dør af slangebid særligt fordi det er svært at diagnosticere hvilken slange, man er blevet bidt af.

Tredjepræmien i Innovationsprisen 2019 gik til projektet ’Frasortering af plastfolie’. Her havde to ingeniør-studerende fra Aarhus Universitet udviklet en prototype som i forbindelse med affaldssortering kan frasortere op til 100% af alle plastfolier – et arbejde der lige nu kræver manuel sortering.

Leave a Comment

Filed under Bæredygtige løsninger, Cirkulær Økonomi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *