Category Archives: Bæredygtige køb

3 days of design

3-days-of-design foregår fra d. 23. -26. maj i København og der særligt to udstillinger, som jeg kan anbefale.

Først: en super fine ADORNO udstilling med kunsthåndværk og designobjekter, som er kurateret af dygtige Pil Bredahl. Den kan ses i Århusgade 120, i Nordhavn. Adorno er etableret i 2017 af to københavnske design-elskere og iværksættere Kristian Snorre Andersen og Martin Clausen, for at give designere rundt om i verden en unik mulighed for at præsentere deres arbejde på det globale marked, samt for at give designelskere mulighed for at opdage og erhverve unikt designarbejde.

Så nåede du ikke til Nordhavn, så tjek meget, meget mere her.

Også under 3-days-of-design viser Lifestyle & Design Cluster udstillingen ”Circular Furniture & Interior Design”  i smukke lokaler, der snart skal indrettes som Københavns Museum. Her er alt udstillet inventar skabt med cirkulær økonomi og bæredygtighed i tankerne. Læs mere om den udstilling og som udstillerne her.

Leave a Comment

Filed under Bæredygtige køb, Bæredygtige løsninger, Cirkulær Økonomi, Udstillinger

Grøn-rosa Vækst

Igennem Erhvervshus Hovedstadens projekt ‘Grøn Vækst via Grønne forretningsmodeller‘ har jeg haft fornøjelsen af at samarbejde med hudplejeproducenten Rudolph Care.

Jeg har igennem lang tid brugt Rudolphs Cleansing Foam til at vaske mit ansigt med, og synes det er super fedt at få lejlighed til at samarbejde med virksomheder, hvis produkter jeg allerede selv bruger. Jeg kendte ikke det store til Rudolph som virksomhed og er nok heller ikke den kosmetik branchen tjener de store penge på. Men samarbejdet med Rudolph har lært mig vigtige ting om, hvordan det du påfører din hud optages i dit blod og derfor er det virkelig vigtigt – hvad det indeholder. Undervejs er jeg blevet beriget med ‘goodbag-gaver’ og har efterhåndende også gjort mine egne indkøb. Så som det ses herover er mit toiletskab ved at blive rosafarvet, for jeg er gået i gang med at afprøve, hvordan de forskellige produkter virker på min hud.

Her et snapshot fra en proces med fokus på brandværdier, som blev gennemførte i samarbejde med Nadja Pass, rektor fro Samtidens Akademi. 

Leave a Comment

Filed under Bæredygtige køb, Bæredygtige løsninger, Cirkulær Økonomi, workshop

BE A WEAR

Be A Wear er en interessant tøjbutik, der ligger på Nørrebrogade 5. De to partnere, der står bag butikken, har en udtalt ambition om at blive Europas største butik, der sælger bæredygtigt tøj! Personligt synes jeg, det er super sejt. Særligt i en tid hvor mange modebrands og-butikker fortsat virker ligeglade med konsekvenserne af deres business. Modeindustrien er på verdensplan den 2. mest forurenende efter olieindustien. Det skriger på forandring. Nye materialer, fordi alt for meget tøj indeholder giftige kemikalier. Fair produktionsvilkår for dem der producerer vores tøj, fordi de skal betales en rimelig løn for deres arbejde og fordi det skal forgå under ordentlige og sikre forhold. Og så er der elefanten i rummet: forbruget. Dit og mit forbrug af tøj. Hvor meget tøj har du i dit skab, som du ikke bruger? Hvor meget tøj har man overhovedet brug for? Tjek fx. The Minimalists og kom i gang med at overveje om du overforbruger, for så er det tid til at kigge i spejlet, det er nemlig dit ansvar.

Be A Wear er gået all-in som forhandler af brands, der går den grønne vej. Udover tøj  til både kvinder, mand og lidt til babyer forhandler de også solbriller og et lille udvalg af sæber og chokolade. Og det er vist kun begyndelsen for nu er de også gået igang med at indrette kælderen …

De seje butiksejere har med hjerteblod og egne midler startet butikken og er også gået frygtløst i krig med den svære opgave, at forklare om de bæredygtige aspekter ved deres varer. Der samarbejdes fx med Alexander Instituttet for at undersøge om interaktiv info om varerne kan hjælpe deres kunder til at tage klogere beslutninger. For det er ikke en hemmelighed, at det kan være svært at afgøre om fx. bambus viscose er bedre for miljøet end økologisk bomuld.

Men det er ikke en undskyldning for at vende ryggen til, for er du i tvivl, så spørg i butikken. Her ved de meget om det, de langer over disken. Butikken er let at finde, kommer du inde fra Nørreport Station skal du lige over Dronning Louises Bro og så ligger den på venstre side. Den er et besøg værd og HUSK – hver gang du køber noget, stemmer du med din pengepung! Brug hoved & hjertet, når du hiver penge op af pungen.

1 Comment

Filed under Bæredygtige køb