I løbet af foråret 2011 har jeg taget 3 af 6 moduler, som det kræves for at erhverve sig en Diplomuddannelse. Jeg tager en sammensat Pædagogisk Diplomuddannelse, en PD og har gået til undervisning i fagene: Videnskabsteori, Vejleding og Supervision og Fortællinger. Undervisningen forgår på UCC, Titangade 11, KBH NV.
Her vil jeg fortælle lidt om min første akademiske opgave som var i Videnskabsteori, som blev afleveret 30. maj. Det var en hård fødsel. Midt i processen var det ikke til at se skoven for bare træer, som min nye studieveninde formulerede det, men i den sidste ende var det det hele værd, for nu er jeg dus med Aristoteles og hans 4 Vidensformer og i det hele taget en hel del klogere på klassisk videnskab. Jeg havde valgt at belyse designerens arbejdsmetode ved at undersøge; hvor Aristoteles 4 Vidensformer: Episteme, sofia, techne og fronesis er tilstede i designprocessen, og ved at sammenligne designprocessen med den hermeneutiske spiral. Mit overordende formål med dette var at undersøge, om der findes videnskabelige redskaber, jeg kan bruge i min designpraksis og -undervisning og så var jeg helt grundlæggende interesseret i at kigge på designprocessen med ‘videnskabelige briller’.
Jeg fandt ikke overraskende, at der er massere af videnskab i designprocessen, som i en af sine former minder om Evidenscirklen, (‘som bruges til at begrunde og godtgøre eventuelle nye måder at handle på, at finde den mindst ringe handling i en praktisk, professionel sammenhæng’), (Hørdam & Pedersen, 2006, kap. 2), – ganske oplagt og foreneligt med designpraksis. Jeg fandt således nye redskaber til egen designpraksis og mener at mine resultater viser at en videnskab tilgang til designfaget kan bruges som et redskab til udfolde en løsning, men samtidigt også at design er et praktisk fag, som primært er baseret på sanselighed. Og hermed understreges det, at uddannelsen skal huske sit fokus på æstetiske læreprocesser, hvor teori og videnskab kan være hjælpemidler i processen, men det handler aldrig alene om at fatte noget kognitivt, design er og bliver baseret på oplevelser og følelser og er bundet op af sanselighed.
Jeg fandt også, at der filosoferes gabende lidt i designfaget, hvilket forekommer mig uklogt i en tid hvor både omverden og vores fag er i stor udvikling og dermed forandring. Designfaget rummer med sin iboende evne til at materialiser vores fælles kultur redskaber til at forandre vores omgivelser og være en værdiskabende faktor i samfundet. Derfor skal designerne se at vågne op og gribe denne udfordring, så designfaget får magt som det har agt, hvis altså designerne evner og tør.
