GROWING

GROWING ON ME – er et formudviklingsprojekt, et ‘work in progres’. Hvor jeg arbejder med at formgive en serie objekter skåret i træ. Objekter / former der relaterer til kroppen, idet de enten hænger eller smyger sig om kroppen, eller fordi de må og vil røres, og give os den taktile, sanselige, varme oplevelse, som træ er i stand. Herunder følger sidste nyt, skitser og modeller. Nederst på denne side forhistorien til projektet som startede med en trækrave lavet til FairTrade Designers bidrag til udtillingen ‘Stof til Eftertanke’, som blev vist på Koldinghus. i 2009.

I maj ’10 var jeg på produktionsrejse med FairTrade Designers til Ghana og fik lejlighed til at besøge Nana og Evelyn Amako i Aburi Industri. Jeg fortalte om legat ansøgninger om midler til projektet, vise sidste nye modeller, og vi talte om og kigge på træ til projektet. Der var begravelse i familien, men de havde alligevel tid til at mødes med mig. Og så fik jeg også lejlighed til at lykkeønske Evelyn med genvalg, som sekretær for Aburi Industries Cooperativ med ialt 400 carvere.

Træet her er en snylter, som vokser op og rundt om ‘værtstræet’, som så kvæles og siden visner. Træstykkerne er derfor hule og nærmest plastiske i deres formsprog. Nana og jeg er meget enige om, at vi vil lave noget af disse underlige træer.

Herunder skitser mm.

Herunder modeller fra Påsken.

Herunder de første modeller, først en åben struktur, som er inspireret af de planter/træer, der som en snylter vokser rundt om nogen af skovens kæmpestore træer, så værtstræet til sidst kvæles og går ud og kun den lette åbne træstruktur står tilbage.

Små tænke, røre håndskulpture. Til bordet eller lommen. Gode når der skal tænkes tanker, for så sætter man hånden til at lege med formen, som når kunsthåndværkeren sender ånden og tanken ned i hånden, og lader den gøre arbejdet.

FORHISTORIE

Projektet er vokset udaf et besøg i  Ghana og især mødet med den ghanesiske Master Carver, Nana Amako, som jeg mødte i jan. ’09, da jeg som del af FairTrade Designers, sammen med Liselotte Risell og DIPP’s Magrete Stage besøgte Aburi Industri. Aburi Industri er et arbejdscooperativ, der ligger i udkanten af Accra, Ghanas hovedstad. Her arbejder Nana Amako og ca. 400 andre træskærere, der sidder indenfor i deres små ‘butikker’ og skærer figurer og andre objekter i træ. Nanas arbejder viste, at han er en mester i formgivning i træ, og jeg fik straks stor lyst til at samarbejde med ham.

Denne lyst fik jeg mulig for at forfølge, da FairTrade Designers blev inviteret til, at udstille på Koldinghus ifm udstillingen ‘Stof til Eftertanke’ i ’09, og FTD besluttede, at lave 3 unika kraver i materialer fra vores igangværende projekter.

Inspireret af besøget i Nanas værksted arbejdede jeg videre med skitser og skalamodeller til en trækrave. Og for mig blev FTD trækraven en afprøvning af et samarbejde med Nana Amako, som jeg nu arbejder på at videreudvikle til et selvstændigt projekt. Se her udviklingsforløbet og resultatet af arbejdet med kraven.

Skitser til kraven blev udført som tegninger og små modeller, og da formen var på plads lavede jeg en 1:1 skummodel, som træskæren arbejdede ud fra.

Trækrave på model.

FairTrade Designers tre ‘kraver’ på udstillingen ‘Stof til eftertanke’ på Koldinghus ’09.

Det var forhistorien til Growing On Me, afsættet om man vil, og den arbejdsproces som serien udvikles efter.

One Response to GROWING

  1. Hi, my name is Fernanda Barretto, from Brazil.

    I`m very interested in your research, i would like to share experiences with you. if It is possible, please write me back.

    Thanks forward
    Fernanda

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *