Endnu en eksamen er i hus, denne gang ‘Vejledningsmetoder og -processer i Designundervisning’.
Jeg er i gang med en Diplomuddannelse, som jeg tager for at udbygge min teoretiske og akademiske viden om forskning og undervisning og her igennem udvikle mine undervisningskompetencer. Formålet er at få mulighed for at arbejde med, samt dele og udvikle ny viden om Bæredygtighed i designuddannelsesmiljøet. Undervisning er en måde hvorpå jeg kan nå mange af de kommende designere, og derved tage del i udvikling af en bæredygtig fremtid via design. Da jeg startede Diplomuddannelsen var opbygning og sammenhæng i de akademiske opgaver ny viden. Hvordan teori, metode og case væves sammen og afdækkes i undersøgelser, analyser og diskussioner var nyt. De første opgaver var nødder der skulle knækkes, men brikkerne faldt på plads og da jeg afleverede de tre første opgaver VAR jeg blevet meget klogere. Og leger nu glad videre med akademiske verdens indre logik.
Første lærte jeg en masse OM, at lære, imens jeg selv underviste. Det nye spændende teorier og grundlæggende viden om videnskabsteori, pædagogik og læringsformer, som Piaget, Løw og Illeris – om de forskellige læringstyper og -processer, om dimensioner og facilitering af læring. Det var nyt og det var vildt, at der var så meget teori og så mange tanker og diskurser som havde banet vejen for udvikling af feltet. Tidligere havde jeg i min undervisning stolet på min mavefornemmelse og brede erfaringer fra 16 år med egen tegnestue og massere af opgaver, projekter og kunstneriske eksperimenter. Jeg havde meget på rygraden, MEN nu fik jeg kastet det ene begreb i hovedet efter det andet og det gav jo mening og skabte refleksion over mine metoder. Min nye bedste ven blev Videnskabsteorien. Jeg lærte om de forskellige erkendelsesteorier og hvad de gør ved den måde vi ser verden på, og jeg blev helt blød indeni da filosofien åbnede sit undrende univers omkring mig og der var nogen andre, der også var helt vilde med at diskuterer forskellen på etik og moral. Det halve år fik jeg en masse par nye ‘briller’, som jeg i dag kan vælge at se verden igennem. Tak for den gave.
I efteråret 2011 kastede jeg mig så ud i ‘Vejledningsmetoder og -processer’, og igen underviste jeg sideløbende i design samtidigt med at jeg selv gik i skole. Nu var jeg ligesom ‘rykket en klasse op’ … for jeg havde fået en del teori ind under huden og kunne nu få øje på læring hos de designstuderende jeg selv underviste. Jeg oplevede det som et parallelt univers, hvor meget af det teori jeg havde lært nu skete i virkeligheden! Det var et helt nyt overblik over metoder og teori, for nu så jeg det ske i praksis. Dette netop afsluttet modul har givet mig en bevidsthed om min egen vejlederfaglighed, som jeg kan bygge oven på eller flette sammen med min designfaglighed. Og jeg glæder mig til at bruge mine nye vejledningsstrategiske perspektiver i kommende designundervisning, når jeg skal vælge i blandt den Narrative vejledningstilgangs mange ‘redskaber’ som eksternalisering, begrebliggørende og stilladserende samtaler. Tak til lektor Eva Kragh for inspirerende undervisning og for at skære ind til benet, og den ene teori efter den anden ud i pap. Tak, uddannelse rocks!