DESIGN POESI

Press here for more like this lovely bottom picture of hand-cut paper sculptures by Jen Stark.

Please press here and enjoy Theo Jansens wonderful creatures moving.

Endnu en eksamen er i hus, denne gang  ‘Vejledningsmetoder og -processer i Designundervisning’.

Jeg er i gang med en Diplomuddannelse, som jeg tager for at udbygge min teoretiske og akademiske viden om forskning og undervisning og her igennem udvikle mine undervisningskompetencer. Formålet er at  få mulighed for at arbejde med, samt dele og udvikle ny viden om Bæredygtighed i designuddannelsesmiljøet. Undervisning er en måde hvorpå jeg kan nå mange af de kommende designere, og derved tage del i udvikling af en bæredygtig fremtid via design. Da jeg startede Diplomuddannelsen var opbygning og sammenhæng i de akademiske opgaver ny viden. Hvordan teori, metode og case væves sammen og afdækkes i undersøgelser, analyser og  diskussioner var nyt. De første opgaver var nødder der skulle knækkes, men brikkerne faldt på plads og da jeg afleverede de tre første opgaver VAR jeg blevet meget klogere. Og leger nu glad videre med akademiske verdens indre logik.

Første lærte jeg en masse OM, at lære, imens jeg selv underviste. Det nye spændende teorier og grundlæggende viden om videnskabsteori, pædagogik og læringsformer, som Piaget, Løw og Illeris – om de forskellige læringstyper og -processer, om dimensioner og facilitering af læring. Det var nyt og det var vildt, at der var så meget teori og så mange tanker og diskurser som havde banet vejen for udvikling af feltet. Tidligere havde jeg i min undervisning stolet på min mavefornemmelse og brede erfaringer fra 16 år med egen tegnestue og massere af opgaver, projekter og kunstneriske eksperimenter. Jeg havde meget på rygraden, MEN nu fik jeg kastet det ene begreb i hovedet efter det andet og det gav jo mening og skabte refleksion over mine metoder. Min nye bedste ven blev Videnskabsteorien. Jeg lærte om de forskellige erkendelsesteorier og hvad de gør ved den måde vi ser verden på, og jeg blev helt blød indeni da filosofien åbnede sit undrende univers omkring mig og der var nogen andre, der også var helt vilde med at diskuterer forskellen på etik og moral. Det halve år fik jeg en masse par nye ‘briller’, som jeg i dag kan vælge at se verden igennem. Tak for den gave.

I efteråret 2011 kastede jeg mig så ud i ‘Vejledningsmetoder og -processer’, og igen underviste jeg sideløbende i design samtidigt med at jeg selv gik i skole. Nu var jeg ligesom ‘rykket en klasse op’ … for jeg havde fået en del teori ind under huden og kunne nu få øje på læring hos de designstuderende jeg selv underviste. Jeg oplevede det som et parallelt univers, hvor meget af det teori jeg havde lært nu skete i virkeligheden! Det var et helt nyt overblik over metoder og teori, for nu så jeg det ske i praksis. Dette netop afsluttet modul har givet mig en bevidsthed om min egen vejlederfaglighed, som jeg kan bygge oven på eller flette sammen med min designfaglighed. Og jeg glæder mig til at bruge mine nye vejledningsstrategiske perspektiver i kommende designundervisning, når jeg skal vælge i blandt den Narrative vejledningstilgangs mange ‘redskaber’ som eksternalisering, begrebliggørende og stilladserende samtaler. Tak til lektor Eva Kragh for inspirerende undervisning og for at skære ind til benet, og den ene teori efter den anden ud i pap. Tak, uddannelse rocks!

2012 er i gang og jeg er tændt, for der er så meget jeg gerne vil sætte i gang og se ske. Igennem de sidste 5 år har jeg søgt og arbejdet hen i mod et nyt meningsgivende fokus med min designpraksis. Jeg har stoppet op og kigget på mit hidtidige virke og glædet mig over de mange erfaringer jeg har erhvervet fra 16 år i business, men også erkendt at jeg ser konventionelle designløsninger som ‘part of the BIG problem’. MEN samtidigt er designpraksis også et fantastisk redskab, der kan materialisere vores samtid på alle mulige måder, – og dermed også kan være ‘part of the solution’, hvis altså designere griber i egen barm og vælger det. Det prøver jeg at gøre og arbejder derfor i dag på at skabe udvikling og forandring i og med designfaget, så så mange som muligt kan få mulighed for at medvirke til en positiv udvikling hen imod en bæredygtig fremtid til vores fælles bedste.

Jeg er blandt andet blevet inspireret af at deltage i seminar, workshops og af at læse: Cradle to Cradle, Rigdom og vækst uden affald, What’s mine is yours, The rise of collaborative consumption af Rachel Botsman og Roo Rogers og ikke mindst MIT professor: John R. Ehrenfeld’s bog ‘Sustainability by Design’, og hans personlige vision om – ‘I am the possibility that human and other life will flourish on the planet forever’. Denne ‘definition’ på Bæredygtighed ligger tæt op ad Brundtlandrapportens “Our Common Future”: Sustainable development is the kind of development that meets the needs of the present without compromising the ability of future generations to meet their own needs.

Nu arbejder jeg på at konkretiserer hvordan vi rent faktisk og praktisk kan bruge design til at skabe bæredygtige designløsninger. Som det første anser jeg det for nødvendigt at udarbejde en konkret og mere præcise definition af buzzword’et BÆREDYGTIGHED. For hvad betyder det at noget er bæredygtigt? For hvem og hvordan er ‘det’ bæredygtigt? Der skal kigges på certificeringsordninger og erfaringer på området, så jeg derefter udfra denne definition kan vurdere hvor og hvornår bæredygtighed er tilstede, og siden kan bruge denne viden aktivt, når der skal udvikles bæredygtige designløsninger. Jeg ønsker derefter at undersøge designprocessen, for at afgøre om denne proces skal videreudvikles for at være målrettet bæredygtige designløsninger, og fordi jeg savner konkrete handleanvisninger på HVORDAN design kan medvirke til at skabe bæredygtige designløsninger. En slags Best Practise for Bæredygtige Designløsninger. Dette er mine ydmyg mål for 2012…

Helt overordnede er målet ‘The Sustainable Agency’. The S-Agency. Et bureau der uddanner agenter der arbejder på at skabe bæredygtig udvikling og forandring i egne handlinger og for fællesskabet. Agenterne kan meget vel være designere, det ser jeg selvfølgelig som oplagt og arbejder allerede på det i gennem designundervisning på Designskoler og i egen praksis. Men alle kan blive agent for bæredygtighed. Det er et personligt valg, en beslutning om at vælge det til og at begynde en forandringsproces som kan starte på alle niveauer i alle mennesker liv, lige nu. Mens vi udarbejder de egentlige bæredygtige løsninger kan vi starte med de reduktionistiske tiltag som sparepærer, cykel i stedet for bil, delebil mm. For bæredygtighed skabes ikke over-night og ikke af et menneske alene eller af én god ide, det skabes ved mange bække små og langsigtede planer om store forandringer både nedefra og oppefra med politiske tiltag og lovgivning. The S-Agency’s vision er at medvirke til denne udvikling ved at skabe, samle og dele viden om bæredygtighed, så alle kan være med. Det begynder med dig og mig, her og nu.

På den helt korte bane er min næste opgave eksamen i ‘Vejledningsmetoder og processer’ d. 9. jan. Jeg er godt i gang med en PD: Pædagogisk Diplomuddannelse, hvor jeg videreuddanner mig til design underviser ved at bygge videnskabsteori, viden om pædagogik og forskning, samt nye og gamle vejledningsmetoder oven på mine erfaringer som designer. Jeg gør dette fordi jeg ser undervisning som en vej til at påvirke nye designere og dermed skabe større mulighed for forandring. På mandag gælder det således eksamen i ‘Vejledningsmetoder og processer’, hvor jeg undersøger hvilke vejledningstilgange der er hensigtsmæssige i designundervisning, hvilke positioner vejleder kan veksle imellem, så man bedst kan udvikle den studerendes potentiale som designer. Det handler især den Anerkendende og den Narrative vejledning med støtte af eksternalisering, metafor og stillaserende samtaler, hvor vejledning skaber plads til de nødvendige læringsformer og samtidigt åbner op for en skabende dialog, så den studerende kan udfolde og udfordre sit eget æstetiske potentiale.

Designfaget har igennem mange årtier bevist sine fantastiske evner som skaber af mange af de objekter, der udgør den vestlige livsstil. Designere har leveret oceaner af brugbare produkter og løsninger, der tilfredsstiller menneskers mere eller mindre basale behov. Design leverede også varen til ‘Hyper Consumption’ som styrede den vestlige verdens forbrug udover alle grænser i en hektisk højkonjunktion fra 90’erne og ind i dette årtusinde. Men nu har kriser, kredit- og boligbobler, økonomisk kollaps, samfunds-udvikling og klimaforandringer vist os, at denne måde at leve på ikke er holdbar, fordi der åbenbart er grænser for vækst (The Limits to Growth), og den vestlige livsstil er måske ligefrem blevet sin egen værste fjende. Det materielle overforbrug og konstante krav om vækst er åbenlyst ubæredygtigt i længden.
Denne erkendelse har skabt et tomrum, en timeout, en tiltrængt, strategisk tænkepause, hvor bevidstheden og behovet for forandring vokser, og bud på nye løsninger efterspørges. Selv har jeg overvejet, hvordan vi kom hertil? Hvad er mit ansvar som menneske og som designer, og det mest interessante: Hvilke nye mål og midler giver nu mening?
Overvejelserne har gjort det tydeligt for mig, at vi står overfor udfordringer så store, at vi med Einsteins ord: Ikke kan løse problemet ved at tænke i de samme systemer, som vi var i, da vi skabte problemet. Samtidigt mener jeg udviklingen også viser, at menneskers handlinger ikke er betydningsløse, for mennesket indgår helt grundlæggende i et stort, fælles system, som vi alle er afhængige af og selv er med til at konstruere, om vi er os det bevidst eller ej. Og det er lige præcist menneskets evne og trang til at konstruere både genstande og mening i deres liv, der er udgangspunkt for den udvikling jeg ønsker at designfaget skal udfolde. Vores livsstil har på samme tid skabt et kæmpe stort behov for forandring og vi designere er ‘part of the problem’. Men måske kan vi også være en del af løsningen, for vi besidder et unikt og vel afprøvet redskab, som kan udtænke og skabe nye løsninger. Redskabet er designprocessen og målet er derfor nu at udvikle designpraksis så den målrettes bæredygtige designløsninger. Simpelthen fordi det giver mening og er en interessant fremtidig forretningsmulighed:

‘Red verden og bliv rig på det!’ – Tor Nørretranders

Læs også Tor Nørretranders i Politiken – Vi kan både få guld og grønne skove

Lær om ‘planlagt forældelse’. Dét at produkter er designet til at gå i stykker! Designet til IKKE at holde for godt eller for længe. Samt at forbrugere er nødt til at købe et helt nyt produkt selvom det kun er en lille del eller dims fra et produkt der er defekt, – fordi det ikke er muligt at  få det repareret. Se i udseendelsen bl.a. historien om at printere er forudprogrammeret til tage 2000 stk. kopier og derefter komme med en fejlmelding. Det er vildt, det er dumt og jeg synes vi skal og kan gøre det på en anden måde.

Learned about planned obsolescence here a 52 min. of thought-provoking video.

Now we are more than 7 billion people on Earth, and I am the 3,207,537,800th person in the row. Out of a total of 77,011,033,710 persons ever lived here since history began. Big numbers. Do you want to know your number in this our long line of human beings.

How is our planet going to accommodate all of these bodies and lives in the future? Will we in the futura have to inhabit more than earth? Will we have to populate space ? And if so, will Space elevators be part of the picture? Well, this proposals may not be as fare as out as it seems … since the development of carbon nanotubes, the strongest material ever, has just made it possible to construct the cable types necessary to reach the sky 36.000 km up. It sounds fare out, but one thing for sure, the view will be spectacular, – but  is this a solution?

Study and practice are both very important, but they must go hand in hand. Faith without knowledge is not sufficient. Faith needs to be supported by reason. However intellectual understanding that is not applied in practice is also of little use.

– Whatever we learn from study we need to apply sincerely in our daily lives.

Thank you for reminding us.

I min sammensat Pædagogiske Diplomuddannelse vælger jeg moduler, som jeg mener udvikler og styrker mine undervisningskompetencer og samtidigt udvikler min egen designpraksis. I modulet ‘Vejledning og Supervision’ handlede min eksamensopgave om den ‘Narrative vejledningstilgang‘ og ‘Domæne teori’. Her lidt om tankerne bag den narrative vejledningstilgang.

‘Beware of the stories you tell yourself, for you will surely be lived by them’,
  – William Shakespeare.
Det narrative kan ses som en metafor, der beskriver at vi mennesker oplever og erfarer vores liv gennem de historier vi selv og andre fortæller om os, og som vi opfatter som virkelighed. Vejledningstilgangen har sin oprindelse i blandt andet den amerikanske psykolog Jerome Bruners ideer om, at imens livet flyver forbi organiserer og tilskriver vi det mening gennem fortællinger. Og det er denne ide om en konstant skaben og genskaben af meningsdannende fortællinger, som fangede min opmærksomhed og gjorde mig nysgerrig for yderlig undersøgelse. I min eksamensopgave ønskede jeg at undersøge om det var muligt med udgangspunkt i vejledningstilgangen at videreudvikle spørgeteknikker og andre elementer, så det bliver et redskab for progression i designprocessen.

Som udgangspunkt handler den narrative vejledning om at vejlede mennesker der har et personligt eller fagligt dilemma, således adskiller mit formål med vejledning sig fra det mere private og personlige. Men tiltrods for de forskellige niveauer af alvor oplever jeg, at når designeren i sit virke skaber nye løsninger fungerer også hun som historiefortæller i udfoldningen af sine ideer – og trækker her både på personlige erfaringer samt research og input som hentes i omverden, bearbejdes og tager form i sporg, billeder og materialisering. Jo mere jeg i løbet af foråret lærte om den narrative vejledningstilgang, jo mere oplagt forekom det mig, at undersøge om nogle af de redskaber den narrative vejleder benytter kan videreudvikles og medvirke til refleksion og progression i designpraksis og -undervisning.
Vejleder benytter sig blandt andet af redskaber som: Eksternalisering, metafor, positionskort, klubmedlem, ‘the absent, but implicit’ og ‘bevidende teams’. Og i min opgave fandt jeg ved analyse af case fra undervisning på Kolding Designskole, at jeg allerede benytter flere af disse ‘metoder/ redskaber’. Og det kunne være interessant at uddybende og videreudvikle metoderne, så de bliver mere anvendelige i undervisning til, at øge bevidstheden om eget ståsted hos den enkelte studerende og dermed opnå bedre udfoldning af en personlig, meningsskabende projektfortælling. Desuden ligger der i opbygning og anvendelse af ‘Bevidende teams’ et stort potentiale som redskab til crowdsourcing. Således kommer disse erfaringer afgjort til at indgå i min fremtidige undervisning.

Tjek iøvrigt denne fantastiske østriger Stafan Sagmeister, som jeg har lånt illustrationer af til denne post.